Projektchef total- og hovedentrepriser Nordjylland

STILLINGEN
Til at styre store total- eller hovedentrepriser i Nordjylland søger vi en erfaren og stærk projektchef. Du overtager projektet fra salgsafdelingen, idet du ofte selv har været involveret i vurdering og kalkulation af projektet. Du får et stærkt team af projektledere, formænd og håndværkere til din rådighed, og får det fulde ansvar for at køre projektet sikkert i mål. Du er således total projektansvarlig, hvilket indebærer ansvar for projektering, økonomi, indkøb, tilsyn, KS og styring. Du indgår sammen med 2 andre Projektchefer i ledergruppen og referer direkte til regionschefen for Jorton Nord. Du er således med til at lægge linjen for afdelingen, og du får mulighed for at deltage i erfa-netværk med kollegaer i de øvrige regioner.

DIN BAGGRUND
Du er en erfaren og dygtig projektchef med baggrund i byggebranchen, der forstår vigtigheden af systematik og orden, og samtidig også har en pragmatisk tilgang til opgaverne. Du har stor erfaring med større totalentreprise- og hovedentreprisesager og forstår at navigere sikkert i mål. Du trives i en meget uformel organisation, hvor du har store frihedsgrader til at udfolde dig. Din uddannelsesmæssige baggrund er ikke afgørende, men det er et krav, at du har erfaring med total- og hovedentrepriser – også de tunge af slagsen. Vi lægger vægt på ærlighed og konstruktiv dialog og forventer, at du med din udadvendte, pragmatiske og åbne tilgang til opgaver, kollegaer og samarbejdspartnere sikrer, at Jorton kan fastholde sin position som en seriøs og troværdig samarbejdspartner. Det er således et krav, at du kan identificere dig med, og vil arbejde efter vores værdier. Vi er afhængige af hinandens kompetencer og forventer, du med dit gode humør og positive tilgang til livet bidrager til at opretholde det gode arbejdsmiljø, vi har i huset. Du har et godt IT niveau, hvor vi forventer, at du er hjemmevandt i Excel og Outlook samt har erfaring med projektstyringsværktøjer. Din bopæl er i det nordjyske.

VI TILBYDER
En tung lederstilling, hvor du får meget stort råderum og indflydelse på din dagligdag. Du styrer selv din tid og får de rammer, der skal til for, at du kan udfolde dig. Løn og personalegoder inkl firmabil matcher din store erfaring og aftales individuelt i forhold til din baggrund.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette.

Del i dit netværk

6e36f4ff-fdcd-4236-82a5-52059a686a9a.jpg
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Jorton Aalborg
Halkjærvej 8
Aalborg SV
9200
Arbejdssted:
Halkjærvej 8
Aalborg SV
9200
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.