Projektleder - ventilation og energiløsninger

STILLINGEN
Til at fortsætte den positive udvikling NTEK gennemgår, søger vi til en nyoprettet stilling en stærk projektleder. Du overtager projektet fra salgsafdelingen, og får det fulde ansvar for at køre det sikkert i mål. Du er således projektansvarlig, hvilket indebærer ansvar for projektering, økonomi, indkøb, tilsyn og styring.

Du vil typisk håndtere ca 5 forskellige projekter ad gangen, og da vi opererer i hele Danmark, ser du ingen problemer i at være på installationsadresserne omkring halvdelen af din tid. Den resterende tid er du på vores kontor i gode lokaler i Birk i udkanten af Herning, hvor vi deler faciliteter med andre innovative virksomheder. Vores kunder (som vi betragter som vores samarbejdspartnere) opererer indenfor mange forskellige brancher – med en overvægt på fødevare- og medicinalbrancherne.

Udover projektledelse ser vi også meget gerne, at du er i stand til at gennemskue komplekse installationer, så du, sammen med salgsafdelingen, kan rådgive om optimering af disse. Du foretager også funktions- og risikovurderinger på installationerne og ser de energioptimeringsmuligheder, der er i bestående anlæg.

DIN BAGGRUND
Du har en baggrund indenfor ventilation og har formentligt et godt kendskab til et eller flere af områderne – El, styring, automatik – så du kan rådgive og projektere bredt. Du er en dygtig projektleder, der forstår vigtigheden af systematik og orden, og samtidig også har en pragmatisk tilgang til opgaverne. Da du vil få en udadvendt rolle som sparringspartner til salgsafdelingen i forhold til vores samarbejdspartnere, forventer vi, at du er en dygtig kommunikator, der sætter sig ind i kundens problemstilling. Du trives i en mindre og meget uformel organisation uden bureaukrati, hvor du er med i det meste, og hvor du har store frihedsgrader til at udfolde dig.

Vi ser meget gerne, at du har erfaring med installationer i fødevare- og/eller medicinalbranchen i forhold til de særlige krav, der er i disse rene miljøer.
Du vil få en del kontakt til danske og udenlandske leverandører af det udstyr vi projekterer og installerer, hvorfor vi forventer, at du er i stand til at kommunikere på engelsk på fornuftigt niveau. Du har et godt IT niveau, hvor vi forventer, at du er hjemmevandt i Excel og Outlook. Det vil være en fordel, om du kan arbejde i Autocad eller andet tegneprogram og har erfaring med beregningsprogrammer.
Din bopæl er ideelt indenfor ca 45 min kørsel fra Herning.

VI TILBYDER
En nyoprettet stilling, hvor du får meget stort råderum og indflydelse på din dagligdag. Vi er en mindre men meget alsidig organisation, der sætter en ære i at hjælpe vores kunder med at finde den optimale løsning. Vi er derfor afhængige af hinandens kompetencer og gå-på-mod og forventer, du med dit gode humør og positive tilgang til livet bidrager til at opretholde det gode arbejdsmiljø, vi har i huset. Du styrer selv din tid og får de rammer, der skal til for, at du kan udfolde dig. Løn og personalegoder aftales individuelt i forhold til din baggrund og ønsker.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette.

Del i dit netværk

260750df340148a38bce9b8c2001374105969980a4754a7eab34fdad315b4bf3.jpg
Frist:
Besat
Område:
Region Midtjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
NTEK ApS
Industrivej Syd 11
Herning
7400
Arbejdssted:
Industrivej Syd 11
Herning
7400
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.