Account manager Sydjylland og Fyn

Stillingen
Du får ansvaret for salget af vores omfattende sortiment af intelligente automatiserings- og belysningsløsninger i den sydlige del af Jylland samt på Fyn. Kundekredsen omfatter El-installatører, systemhuse og el-rådgivere. Endvidere besøger du vores samarbejdspartnere i grossistleddet og sikrer, at produktkendskabet til vores sortiment er højt. Du afholder præsentationer, uddannelser, in-house udstillinger, salgsfremmende aktiviteter og messer. Ligeledes sikrer du succesfuld implementering af kampagner i salgsområdet.

Din baggrund
Vi ser gerne, at du har salgserfaring fra el-branchen – ideelt set erfaring fra belysningsbranchen og/eller med rådgivning og salg til El-installatører og El-ingeniører
Din faglige baggrund er måske El-teknisk så som Elektriker, Installatør eller El-ingeniør, men det er ikke et krav. Du forventes dog at have en god teknisk indsigt og have interesse for belysning og energieffektivitet.
Du er et salgstalent og har nogle års erfaring med forhandling. Ligeledes forstår du projektsalgsmarkedet, hvor vejen til ordre går over flere interessenter i værdikæden.
Du nyder at interagere med kunder, er entusiastisk og proaktiv.
Du udviser initiativ og forstår at arbejde selvstændigt og struktureret med udgangspunkt fra dit hjemmekontor. Vi forventer, at du tilbringer langt hovedparten af din tid på kundebesøg. Din bopæl er i salgsdistiktet.
Du er engageret og indforstået med rejseaktivitet i begrænset omfang.
Du er flydende på dansk i skrift og tale og kommunikerer på engelsk, som er vores koncernsprog. Du behersker MS Office-pakken og forstår nødvendigheden af at bruge CRM systemer.

Vi tilbyder
Alsidige opgaver i en ekspansiv, international virksomhed med fremtidsorienterede og innovative produkter. Målrettet og intensiv introduktion af vores produktsortiment. Fast løn samt bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil. Du arbejder ud fra hjemmekontor og kommer efter behov på vores kontor i Kolding.
Tiltrædelse snarest muligt.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce.

Del i dit netværk

40205b8b-b32f-476a-a20c-696ec3d8399b.svg
Frist:
Besat
Område:
Sønderjylland, Fyn
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Esylux ApS
Kokholm 3A
Kolding
6000
Arbejdssted:
Kokholm 3A
Kolding
6000
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.