Nyoprettet stilling til stærk personlighed med byggeteknisk baggrund – rådgivning og salg
STILLINGEN
Komproment har igennem de senere år oplevet en meget stor vækst og er i dag førende indenfor innovative tag- og facadeløsninger. Du får til opgave at udbygge kendskabet til Komproments løsninger på Sjælland. Du besøger arkitekter, entreprenører, og andre håndværksvirksomheder. Du forstår værdikæden fra rådgiver over udførende til grossistleddet og er et kendt ansigt hos disse. Du forstår vigtigheden af at være foreskrevet hos rådgiver, og du følger helt til dørs ved at lukke ordren hos entreprenør og trælast.
DIN BAGGRUND
Du har en byggeteknisk baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør eller håndværker og har dokumenteret erfaring med projektsalg til byggebranchen. Du har stor empati og forstår at lytte til kundens behov. Du er stærk i såvel den opsøgende som den vedligeholdende kontakt, og kan med dit vindende væsen fastholde opgaven fra start til slut. Du arbejder struktureret og målrettet og forstår, at højt serviceniveau, ærlighed og opfølgning er nøglen til succes. Dit drive er højt, og du ser muligheder fremfor begrænsninger. Du venter ikke på at få opgaven, men er opsøgende og selvstarter. Vi lægger stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø med humør og glæde som drivkraft, hvorfor vi forventer, at du møder på arbejde i godt humør og bidrager til at Komproment er en god arbejdsplads.
Det er et krav, at du er 100% flydende på dansk i skrift og tale, og du behersker engelsk på godt niveau, da der vil være en del rejseaktivitet med kunder til vores leverandører i Italien, Spanien, Tyrkiet og Tyskland. Du behersker MS Office-pakken og forstår nødvendigheden af at bruge CRM systemer.
VI TILBYDER
Vi tilbyder frie rammer i et udfordrende og attraktivt job i en meget velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn, pensionsordning samt firmabil, sundhedsordning, mobiltelefon og PC. Endvidere er der overskudsdeling i Komproment.