Projektsælger Jylland & Fyn - tag og facadeløsninger

Nyoprettet stilling til stærk personlighed med byggeteknisk baggrund – rådgivning og salg

STILLINGEN
Komproment har igennem de senere år oplevet en meget stor vækst og er i dag førende indenfor innovative tag- og facadeløsninger. Du får til opgave at udbygge kendskabet til Komproments løsninger i Jylland og på Fyn. Du besøger arkitekter, entreprenører, og andre håndværksvirksomheder. Du forstår værdikæden fra rådgiver over udførende til grossistleddet og er et kendt ansigt hos disse. Du forstår vigtigheden af at være foreskrevet hos rådgiver, og du følger helt til dørs ved at lukke ordren hos entreprenør og trælast.

DIN BAGGRUND
Du har formentligt en byggeteknisk baggrund som arkitekt, bygningskonstruktør eller håndværker og har dokumenteret erfaring med projektsalg til byggebranchen. Du har stor empati og forstår at lytte til kundens behov. Du er stærk i såvel den opsøgende som den vedligeholdende kontakt, og kan med dit vindende væsen fastholde opgaven fra start til slut. Du arbejder struktureret og målrettet og forstår, at højt serviceniveau, ærlighed og opfølgning er nøglen til succes. Dit drive er højt, og du ser muligheder fremfor begrænsninger. Du venter ikke på at få opgaven, men er opsøgende og selvstarter. Vi lægger stor vægt på et uformelt arbejdsmiljø med humør og glæde som drivkraft, hvorfor vi forventer, at du møder på arbejde i godt humør og bidrager til at Komproment er en god arbejdsplads.

Det er et krav, at du er 100% flydende på dansk i skrift og tale, og du behersker engelsk på godt niveau, da der vil være en vis rejseaktivitet med kunder til vores leverandører i Italien, Spanien, Tyrkiet og Tyskland. Du behersker MS Office-pakken og forstår nødvendigheden af at bruge CRM systemer.

VI TILBYDER
Vi tilbyder frie rammer i et udfordrende og attraktivt job i en meget velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn, pensionsordning samt firmabil, sundhedsordning, mobiltelefon og PC. Endvidere er der overskudsdeling i Komproment.

Del i dit netværk

023726cd-f8cb-4024-9fd9-375e62ac4b1b.png
Frist:
Besat
Område:
Sønderjylland, Region Midtjylland, Fyn, Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Komproment
Jellingvej 11
Svenstrup J
9230
Arbejdssted:
Jellingvej 11
Svenstrup J
9230
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.