Murerformand til velkonsolideret entreprenørfirma i Nordjylland

Bjerregaard & Vigel Pedersen har siden 1949 drevet entreprenørvirksomhed og har igennem årene etableret sig som en meget anerkendt og velkonsolideret spiller i byggebranchen i Nordjylland. Vi oplever fortsat stor vækst, der har sikret os en stor ordrebeholdning, og søger derfor til en nyoprettet stilling en stærk formand.

Stillingen:
Du får, med meget store frihedsgrader, ansvaret for vores løbende opgaver hos såvel erhvervslivet, vores kunder i den offentlige sektor som i mindre omfang private. Du får det ledelsesmæssige ansvar for dine medarbejdere og sikrer hurtigt og kvalitetsmæssig vel udført håndværk. Du vil være beskæftiget med flere byggesager ad gangen og er klar til at løse de opgaver der måtte opstå. Din håndværksmæssige baggrund gør, at du selv klarer de små opgaver, hvor det naturligt kan løses på stedet. Du vil tilbringe hovedparten af din arbejdsdag på byggepladserne, hvor du sikrer, at dine medarbejdere har de nødvendige materialer og instruktioner til rådighed. Du håndterer KS og arbejdssikkerhed som en naturlighed.

Din baggrund
Du er uddannet murer og har formentligt haft dit første job som formand. Har du kendskab til beton og kloak vil det være en klar fordel. Du er udadvendt og kundeorienteret og forstår at repræsentere firmaet på en seriøs og præsentabel måde. Du besidder gode sociale egenskaber, der sikrer et godt samarbejde med dine medarbejdere, idet vi forventer, at du evner at lede og fordele arbejdet på en involverende måde. Du har den nødvendige pondus og gennemsslagskraft til at håndtere de udfordringer en travl hverdag med mange medarbejdere og samarbejdspartnere kan give. Du er struktureret og ordensmenneske, der sætter overliggeren højt, men også realistisk, så du kommer succesfuldt i mål med dine opgaver. Du er engageret og pligtopfyldende, og følger op og har styr på tidsplaner og aftaler. Du har et godt overblik i en travl hverdag, hvor du skal kunne håndtere pres og mange bolde i luften. Du ser muligheder fremfor problemer og er fleksibel i forhold til arbejdsopgaver hvorfor du byder dig til, når det brænder på.

Vi tilbyder
Vi tilbyder ansættelse i en attraktiv entreprenørvirksomhed, hvor du får en vigtig rolle med stor indflydelse og meget store frihedsgrader. Arbejdsmiljøet er uformelt med vægt på godt humør og korte beslutningsveje. Lønpakken er konkurrencedygtig og inkluderer pensionsordning, sundhedsordning, firmabil på gule plader og andre goder.

Del i dit netværk

848f2098-7a62-4448-81a2-56cc52581eb1.jpg
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Bjerregaard & Vigel Pedersen A/S
Voerbjergvej 28
Nørresundby
9400
Arbejdssted:
Voerbjergvej 28
Nørresundby
9400
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.