BAGGRUND FOR STILLINGEN
Saphe har i Danmark aftaler med en lang række trælast- og byggemarkedskæder, supermarkedskæder, autogrossister, elektronikkæder og andre, og har således en meget bred distribution. Mulighederne er mange, og du har nu muligheden for at komme med på holdet i en succesfuld vækstvirksomhed. Saphe er særdeles velkonsolideret og er flyttet i nye flotte lokaler i Aalborg, hvor vi deler fællesfaciliteter med andre innovative virksomheder.
Succesen fra Danmark skal nu følges op i Europa, og vi søger derfor til en nyoprettet stilling en stærk og erfaren
Eksportchef
Erfaring med at opbygge distributionsnet og indgå kædeaftaler i Europa
STILLINGEN
Du får ansvaret med at opbygge tilsvarende distributionsnet i Europa. I mange lande efterspørges foranstaltninger til at højne trafiksikkerheden, og vores nuværende og kommende løsninger forventes at løse myndighedernes ønsker. Vi forventer, at du har dokumenteret erfaring med at håndtere kædeaftaler med store butikskæder i Europa, og at du besidder politisk tæft i forhold til kontakt med trafikmyndigheder i de forskellige lande. Du forstår vigtigheden af at være synlig i markedet og være en tæt sparringspartner for dine kunder i forhold til at sælge vores produkter videre ud til slutkunderne. Du har erfaring med brugen af POS materialer og bringer forslag og ønsker videre til dine kollegaer i Saphe, så vores produkter præsenteres bedst muligt tilpasset markedets behov og ønsker.
Du arbejder struktureret og selvstændigt og håndterer selv mødebookning, besøg og opfølgning. Du arbejder ud fra kontoret i Aalborg og må forvente et betydeligt antal rejsedage.
DIN BAGGRUND
Du er formentligt Cand Merc, HD eller lignende højere kommerciel uddannelse og har flere års erfaring fra lignende stilling med opsøgende salg til kædebutikker i Europa. Du er udadvendt, målrettet og selvkørende og forstår, at godt salgsarbejde, højt serviceniveau, struktur og opfølgning er væsentligt for at opnå succes. Du ser muligheder og tænker nyt, så vores kunder altid føler sig godt serviceret.
Du begår dig ubesværet på engelsk i skrift og tale og forstår norsk og svensk.
VI TILBYDER
Vi tilbyder frie rammer i et udfordrende og attraktivt job i en meget velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn og bonus samt pensionsordning, sundhedsordning og firmabil.