Sælger Saphe - Sydjylland og Fyn

Mulighederne er mange, og du har nu muligheden for at være med i en vækstvirksomhed drevet af en innovativ iværksætter med mange års erfaring. Saphe er særdeles velkonsolideret og er flyttet i nye flotte lokaler i Aalborg, hvor vi deler fællesfaciliteter med andre innovative virksomheder.

Som en yderligere styrkelse af salgsindsatsen, søger vi nu til en nyoprettet stilling en stærk og selvstændig

Sælger til kædebutikker Sydjylland og Fyn

Stærkt brand med stort potentiale

Saphe har aftaler med en lang række trælast- og byggemarkedskæder, supermarkedskæder, autogrossister og andre, og har således en meget bred distribution i Danmark. Du får til opgave at udbygge distributionsnettet yderligere og sikre, at medarbejderne hos vores kunder altid er opdateret med nyeste viden om Saphe. Undervisning i salgsargumenter er således en vigtig del af din arbejdsdag. Du medbringer butiksdisplays og andet marketingmateriale og sikrer, at Saphe altid præsenteres på bedst mulig måde. Du får ansvaret for at sikre, at centralt aftalte marketingkampagner effektueres bedst muligt lokalt. Du er klar til at deltage på messer og håndværkerdage etc. hos vores kunder, ligesom du er klar med gode ideer til salgsfremmende aktiviteter hos kunderne.

Du arbejder selvstændigt og håndterer selv mødebookning, besøg og opfølgning. Du arbejder ud fra egen bopæl og forventes at være hos kunder minimum 4 dage om ugen. Du bor ideelt set centralt i distriktet.

Du har formentligt en handelsmæssig uddannelse og har erfaring fra lignende stilling med opsøgende salg til kædebutikker. Du er udadvendt, målrettet og selvkørende og forstår, at godt salgsarbejde, højt serviceniveau, struktur og opfølgning er væsentligt for at opnå succes. Du ser muligheder og tænker nyt, så vores kunder altid føler sig godt serviceret.

Vi tilbyder et udfordrende og attraktivt job i en velkonsolideret virksomhed i vækst. Du tilbydes en konkurrencedygtig fast løn og bonus samt pensionsordning, sundhedsordning og firmabil.

Del i dit netværk

17266a3e-4b50-4ef3-b234-9b8685ef2a10.png
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Saphe
Lyngvej 1
Aalborg
9000
Arbejdssted:
Lyngvej 1
Aalborg
9000
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.