Golfmanager - Rold Skov Golfklub

Har du lyst til at kombinere din hobby og interesse for golf med en lederstilling i en af Nordjyllands smukkest beliggende golfklubber? Vi søger en golfmanager, hvor dygtig ledelse, synlighed og personlighed er nøgleord.

Vi har brug for dig, der med disse nøgleord i fokus kan fortsætte udviklingen i klubben til glæde for såvel medlemmer, gæster og ansatte.

Der er tale om en alsidig, udviklende og markant stilling, der kræver selvstændighed, troværdighed og evne til at være klubbens centrale omdrejningspunkt indadtil og udadtil. Du får, med reference til bestyrelsen, det overordnede ansvar for klubbens drift og personale, og du ser en spændende opgave i at være med på de overordnede linjer, men også at være aktiv i den daglige drift.

Ansvar og opgaver:

  • Planlægning af opgaver og prioriteter i relation til årets aktiviteter.
  • Daglig ledelse af og samarbejde med ansatte, samarbejdspartnere og frivillige, samt delegering af ansvar og opgaver.
  • Sammen med bestyrelsen at udvikle, prioritere og implementere strategier.
  • Deltagelse i budgettering, rapportering og daglig økonomisk drift af alle klubbens forretningsområder. Selve bogholderiet håndteres delvist af en ekstern samarbejdspartner.
  • Sikre overholdelse af regler og overenskomster.
  • Forberedelse og aktiv deltagelse i bestyrelses- og udvalgsmøder.
  • Ansvar for kommunikation både intern og ekstern (nyhedsbrev, presse og SoMe.) Du har en dygtig kollega til at assistere dig med de praktiske opgaver.
  • Div. Ad-hoc opgaver, som fx Miljøplaner, APV, fredningsplaner mm i samarbejde med udvalg og bestyrelse.
  • Kommerciel ansvarlig for medlemskaber, Company Days, sponsorater, offentlige tilskud mm.

Din profil:

Du kan have din erfaring fra mange forskellige områder, hvor du har prøvet kræfter med lederrollen samtidigt med, at du har været aktiv i driften. Vi har ikke ønske om en speciel uddannelsesmæssig baggrund eller erfaring, men lægger mere vægt på din evne til at udvikle klubben og vores kommercielle aktiviteter, så klubben fortsat kan være en attraktiv klub for såvel medarbejdere som for medlemmer og gæster. Nogle nøgleord vi ønsker os hos vores nye golfmanager:

  • Du ser muligheder og er iderig og forstår at kombinere det strategiske og det operationelle.
  • Du forstår vigtigheden af at udvikle såvel den bærende forening som den kommercielle forretning i det at drive en golfklub.
  • Du har god økonomisk forståelse.
  • Du er handlekraftig i god kombination med nærværende ledelse og godt købmandsskab.
  • Du er udpræget samarbejdsorienteret, serviceminded og har veludviklede sociale kompetencer.
  • Du er kommunikerende og synlig og troværdig i ord og handling.
  • Du har formentligt erfaring med leverandørforhandlinger og samarbejde med eksterne partnere.
  • Du er formentligt selv golfspiller og har veldokumenterede resultater fra lignende stillinger i eller udenfor golfverdenen.

Rold Skov Golfklub tilbyder:

Ansættelse i en af Nordjyllands smukkest beliggende golfklubber med et godt klubliv og en solid medlemsbase. Du får stor indflydelse på klubbens udvikling og fremtidige drift og får et tæt samarbejde med såvel bestyrelse som med medarbejderne. Vi har mange aktiviteter og samarbejdspartnere og har rigtigt mange muligheder for at udvikle klubben og den kommercielle del af foreningen yderligere. Ansættelsesvilkår forhandles individuelt og vi har brug for dig, der kan være med på holdet hurtigst muligt og forhåbentligt senest 1. januar 2024

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. 5077 0451, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Del i dit netværk

e08271d2-fda3-4102-9573-2630822de05c.png
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
Rold Skov Golfklub
Golfvej
9520
1
Arbejdssted:
Rold Skov Golfklub
Golfvej
9520
1
Stillingen er:
Besat

Om virksomheden

Rold Skov Golf Klub er fra 1991 og er beliggende 25 km syd for Aalborg i den skønneste natur for foden af Rebild Bakker og Rold Skov. Vi har en af Nordjyllands bedste 18-huls baner. Klubben der er medlemsejet, har i de senere år været i en god og solid udvikling og har rundet 900 medlemmer. Klubben har en sund økonomi, og vi driver selv Café Hul 19 og Proshop, så vi er både en forening og en forretning. Der er 16 engagerede kolleger rundt om i golfklubben, og der er gode fysiske rammer.

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.