Servicekoordinator brand- og komfortventilation

Unilite er i rivende udvikling og udvider med endnu en servicekoordinator. Du får et spændende og selvstændigt job i vores el-tekniske afdeling, hvor dine primære opgaver vil være tilbudsgivning og koordinering af vore serviceteknikere i hele Danmark. Du er proaktiv og trives med mange udfordringer i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.

Dine primære opgaver

  • Besvare kundehenvendelser
  • Oprettelse af ordrer og håndtering af disse.
  • Oprettelse af serviceaftaler samt opfølgning
  • Tilbudsgivning
  • Registrering af anlæg
  • Servicering og koordinering af udekørende serviceteknikere

Vi forventer at

  • Du trives i et miljø, hvor tingene går hurtigt, og hvor vi stiller høje krav til vores egen servicegrad.
  • Du altid yder en struktureret og løsningsorienteret indsats og er i stand til at bevare overblikket.
  • Du er glad og positiv og befinder dig rigtig godt med telefonisk kontakt med kunder og samarbejdspartnere

Din profil

  • Erfaring som koordinator vil være en stor fordel
  • Interesse for kundekontakt pr telefon og mail
  • Gerne erfaring fra service afdeling
  • Teknisk forståelse er en fordel
  • Erfaren bruger af relevante IT programmer – Word, Excel og gerne Navision

Vi tilbyder

Vi tilbyder dig et selvstændigt og udfordrende job i en virksomhed, som er inde i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt. Organisationen er flad, hvilket giver dig stor mulighed for at få indflydelse på egne ansvarsområder og udvikle dine arbejdsopgaver.

Lønpakken indeholder fast løn, pension og fritvalgsordning.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

OM UNILITE

Unilite er Danmarks største producent af ovenlys og brandventilation og har, efter opkøb af en virksomhed, nu også et omfattende sortiment indenfor komfortventilation. Vi beskæftiger 85 dygtige kollegaer. Hos Unilite tror vi på, at det betaler sig at satse på dansk kvalitet. Derfor produceres Unilite ovenlys på vores egen fabrik i Snæbum ved Hobro – her er højt til loftet, kaffe på kanden og du er velkommen til at komme forbi og besøge os. Vi tror nemlig på, at åbenhed og samarbejde er vejen frem.

Unilite A/S er en attraktiv og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kollegaer. Vi arbejder i en projektorienteret organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen, og vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. For at vi kan leve op til dette, kræver det, at vi ansætter de dygtigste medarbejdere, som altid arbejder loyalt og ansvarsfuldt for hinanden og for Unilite.

I vores el-tekniske afdeling udfører vi service på alle former for brandventilations- og brandsikringsanlæg samt komfortventilationsanlæg. Det gælder både vores egne og andres produkter. Vores teknikere er specialister i brandsikring og har stor erfaring indenfor service af brandventilation og tilhørende installationer. Vi arbejder on-site og har mobiladgang til kundens servicehistorik og anlægsoversigt. Det giver os omgående overblik over kundens anlæg.

Vi sælger i Danmark, Norge og Sverige og er i stor vækst, hvorfor vi også har udvidet vores faciliteter med ny hal og større administrationsbygning. Se mere på www.unilite.dk

Del i dit netværk

09aa75ed-d4e8-4511-8d53-0d7fb249d6c7.png
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland, Region Midtjylland
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
Unilite
Snæbumvej 26
Hobro
9500
Arbejdssted:
Unilite
Snæbumvej 26
Hobro
9500
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.