Salgs- og marketingkoordinator

NTEK i Ikast fortsætter væksten indenfor energioptimering og større ventilationsanlæg til specielt fødevareindustrien og medicinalindustrien. Vi har derfor brug for en stærk Salgs- og Marketingkoordinator, der kan koordinere, drive og videreudvikle processerne i salgsafdelingen. Du bliver en vigtig sparringpartner til salg og et koordinerende bindeled til vores projektafdeling, der sikrer udførelse af de opgaver, vi får i hus.

Vi har brug for dig, der har erfaring med nogle af disse opgaver:

  • Indhente tilbud fra vores faste underentreprenører, så vi efterfølgende kan udarbejde tilbud til kunderne
  • Udarbejde udkast til tilbud
  • Udarbejde ordrebekræftelser
  • Overdrage ordrer til projektafdelingen, hvor vi også har en koordinator, som du vil få et tæt samarbejde med
  • Holde styr på vores kommende CRM system og følge op på salgspipeline
  • Vedligeholde og videreudvikle tilbudsskabeloner og andre hjælpeværkstøjer til salgsarbejdet
  • Udarbejde salgspræsentationsmateriale
  • Udarbejde indhold til nyhedsbreve
  • Vedligeholde vores website med tekst og billeder (vi har ekstern hjælp, så du behøver ikke være “web-ekspert”
  • Evt lave indhold til sociale medier
  • I øvrigt bistå og supportere vores salgsafdeling

I videoen kan du høre hvordan det er at være ansat hos NTEK

Hvem er du?

Vi regner med, du har erfaring fra en tilsvarende stilling, hvor du sidder med salgsopgaver og koordinerer processer og opgaver. Det er vigtigt, at du har en god systemforståelse, så du forstår sammenhængen mellem salg og produktion, forstår de forskellige processer og er i stand til at skabe overblik, system og struktur. Det vil være en fordel, om du har arbejdet med tekniske produkter / løsninger tidligere, men ellers har vi en stærk organisation, der kan klæde dig godt på. En vis teknisk forståelse er dog nødvendig for, at du kan forholde dig til udbud, tilbud og vores samarbejdspartneres behov.

Du er stærk i såvel mundtlig som skriftlig kommunikation på dansk, og vi ser meget gerne, at du også har et godt niveau på engelsk, da vi også har kontakter udenfor Danmark. Vi arbejder med at digitalisere så mange processer og opgaver som muligt, så du må meget gerne have interesse indenfor det felt. Du har et godt IT niveau, hvor vi forventer, at du er hjemmevant i Excel og Outlook og kan se en spændende opgave i, at være med til at implementere et kommende CRM system.

Du trives i en mindre og meget uformel organisation uden bureaukrati, hvor du er med i det meste, og hvor du har store frihedsgrader til at udfolde dig. Du arbejder struktureret og ved, at hurtig og præcis respons til kunden er væsentligt for succes.

Medejer Anders Maagaard siger: ”Vi vægter personlighed, gode kommunikationsevner, initiativ, vilje og evne til at tilegne sig viden højere end formelle uddannelser. Vi er et lille ambitiøst team, hvor vi hjælper hinanden, sparrer med hinanden og spiller hinanden endnu bedre. Humor og samarbejde er vigtigt i huset”.

VI TILBYDER
En nyoprettet stilling, hvor du får meget stort råderum og indflydelse på din dagligdag. Vi er en mindre men meget alsidig organisation, der sætter en ære i at hjælpe vores kunder med at finde den optimale løsning. Vi er derfor afhængige af hinandens kompetencer og gå-på-mod og forventer, du med dit gode humør og positive tilgang til livet bidrager til at opretholde det gode arbejdsmiljø, vi har i huset. Du styrer selv din tid og får de rammer, der skal til for, at du kan udfolde dig. Løn og personalegoder aftales individuelt i forhold til din baggrund og inkluderer fast løn, overskudsdeling, pensionsordning, internet, mobiltlf. og frokostordning.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Om NTEK

NTEK ApS er en rådgivende projektvirksomhed. Vi ser det som vores mission at hjælpe industrivirksomheder med dokumenterede, jordnære og kompetente løsninger inden for udsugning og ventilation. Derudover er vi specialister inden for energioptimerende projekter. Vi ser vores kunder som samarbejdspartnere. Og når vi samler vores kompetencer, kan vi aflevere energirigtige, dokumenterede og velfungerende løsninger til hele den danske industri. Vi arbejder bredt indenfor energioptimering og energirådgivning, hvor vi oftest bliver involveret i ventilation, overskudsvarme, indeklima, returvarme, procesudsugning samt el, styring og automatik i krævende produktionsmiljøer.

Vores kunder opererer i alle grene af industrien. Ofte omfattes ATEX i fødevare/ levnedsmiddel- og medicinal industrien. Vores unikke tilgang til løsninger indeholder kompetencer som omfatter energirådgivning med forudgående screeninger. En bred produktionsforståelse sikrer vores kunder grundig gennemarbejdede, solide fremtidssikrede løsninger. NTEK er desuden markedsførende og en foretrukken samarbejdspartner indenfor indretning og etablering af udsugnings og håndteringssystemer til bygninger og lokaler med farligt affald.

Se mere om NTEKs arbejde på Youtube: https://www.youtube.com/channel/UC-rTb5SOmyrl7fP5c1CHQbQ

Del i dit netværk

6298281f-3838-47a5-ae05-baf9ea07610a.png
Frist:
Besat
Område:
Region Midtjylland
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
NTEK ApS
Industrivej 2C
Ikast
7430
Arbejdssted:
NTEK ApS
Industrivej 2C
Ikast
7430
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.