Vil du være med til at skabe vækst på ovenlys- og ventilationsmarkedet i Danmark? Vi søger en strategisk indkøber, der brænder for fremdrift og resultater og det bedste samarbejde med vore nuværende og potentielle leverandører.
Stillingen er nyoprettet og du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.
Dine primære opgaver og ansvarsområder
👉 Arbejde strategisk med at udvikle supply chain funktionen – indkøb, logistik og optimering af flow på indkøb
👉 Optimering af indkøbsaftaler og leveringssikkerhed. Indkøbsansvaret er et 3-cifret millionbeløb
👉 Indgåelse af nye indkøbsaftaler med såvel eksisterende som nye leverandører
👉 Være en del af vores grønne profil med miljømæssige bæredygtige indkøb
👉 Proaktiv med at finde nye alternativer til eksisterende produkter og leverandører
👉 Vedligeholde stamdata og varekartotek
Vi forventer
👉 Du er engageret og positiv
👉 Du er en dygtig købmand, der forstår forhandlingens kunst
👉 Du har erfaring med og forstår at få supply chain området ind i virksomhedens strategiske udvikling
👉 Du får ting til at ske og sikrer fremdrift og resultater
👉 Du arbejder systematisk, analytisk og med høj arbejdsmoral
👉 Du tager ansvar og ejerskab for de budgetterede målsætninger
Din profil
Dit personlige drive er afgørende for din succes i jobbet – du har både viljen og evnen. Digitalisering af processer og flow ser du som en styrke, og du har måske allerede arbejdet med området. Unilite er langt og har blandt andet været i finalen som årets digitale SMV 2022.
Du har flere års erfaring med indkøb og i særdeleshed indgåelse af aftaler, optimering af aftaler og indkøbsflow. Vi ser meget gerne, du har erfaring med indkøb af tekniske produkter, og måske stammer din indkøbserfaring fra byggebranchen. Du er en erfaren bruger i Excel og gerne i Navision (BC14). Du er udpræget teamplayer, der med godt humør og en positiv tilgang til arbejdsopgaver og kollegaer forstår at bidrage til Unilite´s fortsatte vækst.
Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende job i en virksomhed, som er inde i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt. Organisationen er præget af en flad struktur, hvilket giver dig stor mulighed for at få indflydelse på egne ansvarsområder og udvikle dine arbejdsopgaver.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer.
Unilite A/S er en attraktiv og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kollegaer. Vi arbejder i en projektorienteret organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen og vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. For at vi kan leve op til dette, kræver det, at vi ansætter de dygtigste medarbejdere, som altid arbejder loyalt og ansvarsfuldt for Unilite A/S.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.
OM UNILITE
Unilite er Danmarks største producent af ovenlys og brandventilation og har, efter opkøb af en virksomhed, nu også et omfattende sortiment indenfor komfortventilation. Vi beskæftiger ca. 80 dygtige kollegaer. Hos Unilite tror vi på, at det betaler sig at satse på dansk kvalitet. Derfor produceres Unilite ovenlys på vores egen fabrik i Snæbum ved Hobro – her er højt til loftet, kaffe på kanden og du er velkommen til at komme forbi og besøge os. Vi tror nemlig på, at åbenhed og samarbejde er vejen frem.
Vi leverer vores ovenlys, lyspaneler og brand- og komfortventilationssystemer i tæt samarbejde med kunder og rådgivere, så løsningen bliver helt rigtig til hvert enkelt projekt. Med professionel rådgivning kan vi hjælpe med både store og små ovenlys- og brand- og komfortventilationsprojekter – vi kan hjælpe fra projektstart til slutmontage og færdigmelding. Vi sælger i Danmark, Norge og Sverige og er i stor vækst, hvorfor vi også er i gang med at udvide vores faciliteter med ny hal og større administrationsbygning. Se mere på www.unilite.dk