Projektkonsulent - afløb, rørsystemer og fedtudskillere

Har du sort bælte i rådgivning, salg og service i højeste kvalitet inden for byggebranchen? Så er det dig, vi mangler. Vi er inde i en rigtig god udvikling og har travlt. Derfor søger vi en Projektkonsulent til vores distrikt i Jylland.

ACO producerer, leverer og rådgiver om professionelle afvandingsløsninger – og har gjort det de sidste 65 år. Vi fokuserer på miljøvenlige løsninger og bæredygtighed. Vi er specialister i afledning af vand, og vores produkter sikrer, at så meget vand som muligt bliver genbrugt eller kommer rent tilbage til naturen.

ACO Watercycle består af de fire elementer: Collect – Clean – Hold – Reuse. Det er denne filosofi, vores vision bygger på – og vores produkter er inddelt herefter.

Ansvarsområde og Arbejdsopgaver.

  • Projektsalg og rådgivning til kunder i Jylland. Du besøger rådgivere, entreprenører og grossister.
  • Skabe og videreudvikle relationer til kunderne i distriktet
  • Identificere og bearbejde relevante ACO egnede projekter og sikre forskrivning af ACO-produkter hos relevante rådgivere og beslutningstagere
  • Opfølgning og forhandling af tilbud
  • Projektledelse af egne projekter
  • Overvåge markedstendenser og rapportere disse løbende til ledelsen
  • Sikre, at CRM-systemet er opdateret med relevante data

DIN BAGGRUND:

Vi ser gerne, at du har godt kendskab til bygge/anlægsbranchen og har erfaring med specifikations salg samt projektsalg til flere beslutningstagere. Teknisk interesse og forståelse er nødvendigt, da vi rådgiver på teknisk niveau. Vi regner derfor med, du har arbejdet med salg af tekniske produkter og måske har en baggrund som VVS installatør, Maskinmester eller lignende. Erfaring og personlighed er dog vigtigere end formel uddannelse, da vi har et meget stærkt teknisk bagland.

Du har gode formidlingsevner og er stærk på salg og rådgivning. Du forstår at tilpasse dit budskab til kunden og er opmærksom på situationsbaseret adfærd og kommunikation. Du er resultatorienteret og har en god forretningsforståelse, hvor du forstår at skabe værdi gennem samarbejde. Du planlægger selv dine kundebesøg og forstår at prioritere egen indsats.

Du værdsætter tæt samarbejde og sparring med kollegaer og lægger vægt på at hjælpe og bistå, hvor du kan byde ind. Vi er en del af en international familieejet koncern, hvor koncernsproget er engelsk, så du skal kunne kommunikere mundtligt på rimeligt engelsk. IT er et godt arbejdsredskab for dig, og du ser CRM systemer som et godt værktøj for dig selv til at styre hverdagen.

ACO Nordic tilbyder:

Den daglige dialog i virksomheden er uformel, professionel og målrettet. Teamånd og samarbejde prioriteres højt, og er grundlæggende for vores strategi, struktur og processer. Du vil få en grundig oplæring, og vi vægter løbende personlig udvikling gennem sambesøg, intern træning og udfordringer i jobbet. Derudover har vi en god og sund arbejdsplads med korte kommunikationsveje og et godt internt samarbejde med stort fokus på det sociale. ACO tilbyder løn efter kvalifikationer, og du indgår i pensionsordningen med sundhedsforsikring. Firmabil, PC, telefon er naturligvis til rådighed.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Om ACO Nordic

Vores hovedkontor ligger i Ringsted på Sjælland. Det er her du finder vores direktion, administration og kompetencecenter. Med udgangspunkt i hovedkontoret og gennem distributører og grossister samt vores kørende konsulenter, dækker vi hele Danmark. ACO Nordic A/S er et selvstændigt datterselskab i ACO koncernen. ACO er til stede i 45 lande og har produktionsfaciliteter i 15 lande og beskæftiger 5200 medarbejdere på verdensplan.

Del i dit netværk

tvcr9qpl6fj3fce1kfbllv7f1wxuhifg3xyodzudoxt82q6q0zk1klyxowqctu3n.png
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Flemming Lund administrator
Lund HR
Virksomhed:
Aco Nordic Jylland
Udgangspunkt fra hjemmekontor Jylland
Arbejdssted:
Aco Nordic Jylland
Udgangspunkt fra hjemmekontor Jylland
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.