Driftsansvarlig tekniker til moderne procesanlæg

Er du praktisk anlagt og klar til at være vores medansvarlige for drift af et unikt industri-renseanlæg?

SUEZ Water søger en dygtig tekniker til at indgå i vores driftsteam, som medansvarlig for ”Operation & Maintenance” af et nyt industrielt renseanlæg i Fredericia. Dette anlæg skal rense olieholdigt vand fra den danske olieindvinding i Nordsøen og det anvender innovative renseteknologier som biofilm, ozon og aktivt kul. Det nye renseanlæg er kritisk infrastruktur for den danske olie- og gasudvinding, og dets drift og vedligehold er af stor betydning for dansk energiforsyning.

Kunne du tænke dig at være en del af vores driftsteam og en del af en global miljøvirksomhed ?

Så er SUEZ Water A/S måske din næste arbejdsplads

Vi har travlt med mange spændende opgaver indenfor vandrensning og ressourcehåndtering, og vi har for ORSTED (Danish Oil Pipe A/S) bygget et dedikeret renseanlæg til miljøsikring og rensning af olieforurenet vand. Dette anlæg skal drives og vedligeholdes af SUEZ Water A/S og derfor søger vi en driftstekniker.

Din rolle bliver at indgå i daglig drift og mekanisk-elektrisk vedligehold af et strategisk industrielt renseanlæg. Opgaverne er varierede og omhandler generelt tilsyn med anlægget og dets produktionskapacitet, prøvetagning, SCADA overvågning, vedligehold, problemafhjælpning og vagtordning mm. Hos os, vil du som driftstekniker/ingeniør være en del af et kompetent driftsteam på 3-4 personer, som sikrer drift 24-7 af renseanlægget.

Du kan være håndværksmæssigt uddannet og have proces/drifts erfaring, eller være maskinmester/ingeniør med relevant baggrund fra kommunal eller privat sektor. Du må gerne have erfaring fra drift og vedligehold af andre tekniske anlæg indenfor varme, energi eller vandforsyning – eller anden relevant erfaring indenfor teknisk drift. Du taler og skriver engelsk og dansk.

Du rapporterer i det daglige til ”Plant Manager” og den administrerende direktør.

Suez Water tilbyder en attraktiv arbejdsplads med en uformel og humoristisk omgangstone i Fredericia. Vores administrative kontor er i Aarhus.

Løn og vilkår forhandles individuelt og vil være tilsvarende dine kompetencer.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

OM SUEZ

Med 44.000 medarbejdere på de fem kontinenter er SUEZ verdensledende inden for intelligent og bæredygtig ressourcehåndtering. Vi leverer løsninger til vand- og affaldshåndtering, der gør det muligt for byer og erhvervsliv at optimere deres ressourcehåndtering og styrke deres miljømæssige profil. For at imødekomme stigende krav til beskyttelse af miljøet og udfordringer med mangel på naturlige ressourcer, er SUEZ fuldt involveret i ressource-revolutionen. Omsætningen i SUEZ koncernen er ca 9 mia Euro.

Vores lokale team i Suez Water Danmark på ca 20 specialister leverer løsninger til vandbranchen – herunder både kommunale og industrielle kunder, der står over for udfordringer med ressource- og miljøbeskyttelse. Siden 1980’erne har vores dedikerede ingeniørteams forpligtet sig til at levere løsninger til stigende krav til vand- og spildevandsrensning i Danmark. Vores største ønske er at levere smart og bæredygtig ressourceforvaltning og at bevare og beskytte dyrebare vand-økosystemer. Den dag i dag er vi dedikeret til at opfinde nye modeller og teknologier og leverer vores omfattende ekspertise kombineret med erfaring, der er opnået for at forbedre vandværkernes evne til at behandle vand, samtidig med at vandkredsløbet er sikkert.

Del i dit netværk

490982a4dd564cd98a6b8117659bb74c5fd66a64bae242a4870d261d5f7561b6.png
Frist:
Besat
Område:
Region Midtjylland
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
Danish Oilpipe A/S Fredericia drevet af Suez Water
Vejlbyvej
7000
30
Arbejdssted:
Danish Oilpipe A/S Fredericia drevet af Suez Water
Vejlbyvej
7000
30
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.