Account manager Sjælland - salg af lys og lysstyringer B2B

ESYLUX oplever stor efterspørgsel efter intelligente belysningsløsninger og udvider nu organisationen med en nyoprettet stilling på Sjælland.

Stillingen
Du får på Sjælland og øerne ansvaret for salget af vores omfattende sortiment af intelligente belysningsløsninger, der anvendes i kontorer, uddannelsesinstitutioner, sundhedssektoren og andre steder, hvor energieffektiv og behagelig belysning værdsættes. Kundekredsen, som du besøger, omfatter El-installatører, systemhuse og El-rådgivere og i et vist omfang slutkunderne. Endvidere besøger du vores samarbejdspartnere i grossistleddet, hvorigennem al fakturering sker og sikrer, at produktkendskabet til vores sortiment er højt. Vi bliver ofte foreskrevet i nye byggeprojekter, og du følger leads og projektet hele vejen igennem de forskellige interessenter til ordre. Du afholder præsentationer, uddannelser, in-house udstillinger, salgsfremmende aktiviteter og messer. Ligeledes sikrer du succesfuld implementering af kampagner i salgsområdet og står i det hele taget for implementering af salgsstrategien i dit område i samarbejde med salgsdirektøren.

Salgsdirektør Fin Rask Pedersen formulerer det således: “Vi har rigtigt travlt og oplever meget stor efterspørgsel efter energieffektive belysningsløsninger, der sikrer høj komfort på arbejdspladsen. Stillingen som Account Manager Sjælland er nyoprettet og skal sikre, at vi kan servicere vores kunder bedst muligt og fortsat yde fuld teknisk support fra kontoret i Kolding.”

Din baggrund
Det er en fordel, hvis du har salgserfaring fra el-branchen eller belysningsbranchen, men vi vægter den troværdige person, der har salgserfaring og en vis teknisk indsigt højt og skal nok lære dig alt om belysning. Baglandet i ESYLUX er meget stærkt teknisk, så du får en grundig oplæring i sortiment og løsninger og har dine kollegaer som tætte sparringspartnere i dagligdagen.
Du har salgstalent og har nogle års erfaring med rådgivning og salg B2B.

Du nyder at interagere med kunder og er entusiastisk og proaktiv. Du udviser initiativ og forstår at arbejde selvstændigt og struktureret med udgangspunkt fra dit hjemmekontor på Sjælland. Vi forventer, at du tilbringer langt hovedparten af din tid på kundebesøg. Du er engageret og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du er flydende på dansk i skrift og tale og kommunikerer på engelsk, som er vores koncernsprog. Du behersker MS Office-pakken og forstår nødvendigheden og værdien af at bruge CRM systemer som en hjælp i dit eget arbejde fremfor som et kontrolværktøj.

Vi tilbyder
Alsidige opgaver i en ekspansiv international virksomhed med fremtidsorienterede og innovative produkter. Vi sikrer dig målrettet og intensiv introduktion af vores produktsortiment. Ansættelsesvilkårene omfatter fast løn samt bonusordning, pensionsordning, sundhedsforsikring og firmabil. Du arbejder ud fra hjemmekontor og kommer efter behov på vores kontor i Kolding. Vi lægger meget stor vægt på samarbejde og et godt uformelt arbejdsklima, hvor der er stor frihed og råderum.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

Om ESYLUX

ESYLUX udvikler, fremstiller og driver intelligente automatiserings- og belysningsløsninger, der skaber mere livskvalitet og energieffektivitet i kontorbygninger, uddannelsesinstitutioner og i sundhedsvæsenet. Der er fokus på det enkelte menneskes ønsker og behov. For at leve op til dette løfte bruger vi bl.a. vores erfaring indenfor elektronik og automatisering til at udvikle LED-baserede systemer, der giver et energieffektivt, biologisk effektivt lys. Potentialet går lige fra en komplet automatisering og belysning i det enkelte rum til integrering i hele bygningens netværk. Dette fører ofte til meget komplekse krav, og derfor lægger vi særlig stor vægt på en simpel betjening af vores produktløsninger.

Grossister, installationsfirmaer, elektroingeniører, lysdesignere samt arkitekter stoler, som kunder og partnere, på vores 50 år lange markedserfaring samt på den personlige, faglige rådgivning, som vores eksperter leverer. Med forskning, udvikling og produktion i vores tyske moderselskab i Ahrensburg lever vi selv op til de højeste kvalitetskrav. Vi distribuerer globalt på 5 kontinenter igennem egne datterselskaber og samarbejdspartnere.

Del i dit netværk

f88d9585-06ce-491d-8d60-b9bd3c028369.svg
Frist:
Besat
Område:
Region Sjælland, Region Hovedstaden
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
Esylux ApS
Kokholm 3A
Kolding
6000
Arbejdssted:
ESYLUX med udgangspunkt fra hjemmekontor Sjælland
Kokholm 3A
Kolding
6000
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.