Key Account Manager - IT løsninger til byggebranchen

KlarPris er en innovativ tech-virksomhed, som har udviklet en effektiv one-stop-shopping-løsning, der optimerer indkøbsprocessen både tidmæssigt og økonomisk for B2B-aktører i installationsbranchen. Vores IT løsninger anvendes i dag af mere end 2500 kunder i Danmark, og vi styrker nu organisationen med en Key Account Manager, der får ansvaret for at servicere vores største kunder.

Du får ansvaret for at pleje og udbygge kredsen af store installationskunder i VVS- og El-branchen. Kundens behov skal afdækkes, og du laver en kravsspecifikation til dine kollegaer på kontoret, så der sikres en løsning, der kan spille sammen med kundens øvrige IT systemer. Du står i spidsen for kvartalsmøder med kunderne og sikrer en løbende support i samarbejde med vores supportteam på kontoret.

I denne korte video kan du se en del af vores løsning https://www.youtube.com/watch?v=sOGMrlBHAbg

LIDT OM VORES ØNSKER TIL DIG

Du har stor IT systemforståelse og har måske i dag en stilling, hvor du rådgiver om og sælger IT løsninger, der kræver integration med øvrige IT systemer. Du har måske kendskab til byggebranchen og de strukturer, der er her, men anden baggrund er bestemt ikke en hindring. Du trives hjemmevandt hos kunderne – såvel på hovedkontoret som i de forskellige afdelinger, kunden måtte have. Du forstår vigtigheden af langvarige relationer, og forstår at servicere en kunde med loyalitet og ærlighed. Du sætter en ære i at nå dine mål i samarbejde med resten af teamet og forstår vigtigheden af at være en samlet enhed, der har et fælles mål – at løse kundens udfordringer.

Du har sans for detaljen og har struktur, orden og opfølgning som væsentlige egenskaber, og du håndterer et større antal igangværende projekter ved systematisk brug af vores CRM system. Du værdsætter et friskt uformelt miljø på kontoret, hvor der altid er plads til et godt grin og en frisk bemærkning. Vi regner med, du er på kundebesøg ca. halvdelen af din arbejdstid, og da vi har kunder i hele Danmark, må du forvente nogle overnatninger. Den øvrige del af tiden ser vi meget gerne, at du bruger nogle af dagene på kontoret i København, så vi sikrer et tæt samspil med resten af organisationen. Din bopæl er derfor på Sjælland. Du er stærk mundtligt og skriftligt på dansk og kommunikerer ubesværet på engelsk, som vi ofte bruger internt og eksternt.

VI TILBYDER

Vi lægger vægt på et uformelt arbejdsmiljø med godt sammenhold, sjove fællesarrangementer og højt til loftet. Du får en selvstændig hverdag med masser af frihed og spændende udfordringer, hvor du selv planlægger dine kundebesøg, og derfor får du en dynamisk hverdag, hvor din egen indsats og planlægning er afgørende for din succes. Du er velkommen til at arbejde fra hjemmekontor en del af tiden, du ikke er hos kunder. Lønpakken er attraktiv og inkluderer god fast løn, bonus, pensionsordning, mulighed for firmabil og frokostordning.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Alle spørgsmål vedr. stillingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer hele rekrutteringsprocessen.

OM KlarPris A/S

KlarPris er ét samlet system, der sikrer VVS og El firmaer muligheden for at kalkulere, indkøbe materialer, sende tilbud, administrere opgaver og projekter og få overblik over data. Systemet giver et unikt indblik i adfærd og indkøb på tværs af grossister og kan bruges til at udvikle indkøbs- og brandstrategier, strømline indkøb, håndtere projekter samt meget mere.

Siden vores opstart i 2013 er vi vokset massivt, og i dag er vi til stede i både Danmark, Sverige, Norge, Tyskland og Østrig. Vi er en ung og dynamisk virksomhed, som primært består af udviklere, brancheeksperter og administrative hænder. Vores hovedkontor ligger på Christianshavn i København, hvor dine kommende 18 kollegaer har sin gang.

I 2021 blev vi købt af Kapitalfonden Adelis Equity, som bl.a. ejer Ordrestyring og deres pendant Handverksdata, som er det største sags- og administrationssystem i Sverige. Som gruppe har vi mere end 10.000 kunder og 226 medarbejdere, hvis mission er at digitalisere håndværkerbranchen. Kapitalfonden Adelis investerer i “nordiske virksomheder med signifikant vækstpotentiale”.

Læs mere om KlarPris på www.klarpris.dk

Del i dit netværk

f8666a11715e4f1da7d5d6036a627dbdde2b4cc84e344ee9b666071bdb7401ed.png
Frist:
Besat
Område:
Region Sjælland
Kontaktperson:
Flemming Lund
Ejer & Headhunter
+4550770451
Lund HR
Virksomhed:
KlarPris A/S
KlarPris A/S / Langebrogade
1411
6b
Arbejdssted:
KlarPris A/S
KlarPris A/S / Langebrogade
1411
6b
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.