Kontorassistent med økonomiopgaver

Unilite oplever fortsat vækst, og har derfor brug for flere hænder til at understøtte virksomheden. Du får en alsidig rolle, hvor du med reference til vores økonomiansvarlige bistår med forskellige administrative opgaver i økonomiafdelingen og efter behov i øvrige afdelinger. Med andre ord ser vi gerne, at du bliver kontorets "blæksprutte", der bl.a. har lyst til at hjælpe os med følgende:

  • Afstemning af kreditorfakturaer mod indkøbsrekvisitioner
  • Fakturering
  • Holde overblik over indkomne ordrer i forhold til kreditforsikringer
  • Indkøb af kontorartikler og andre forbrugsvarer
  • Evt deltagelse i lønafregning til timelønnede
  • Klargøring til møder inkl lettere oprydning i kantine
  • Øvrige administrative opgaver

DIN BAGGRUND
Du er udpræget serviceminded og har et højt niveau, når det kommer til struktur og orden. Du ser opgaven, inden du bliver gjort opmærksom på den, hvorfor det falder dig naturligt at tilbyde din assistance og løse opgaverne, når de opstår. Du har erfaring med administrative opgaver og meget gerne erfaring med opgaver i en økonomifunktion. IT er en naturlig del af din hverdag. Som person forstår du at bidrage til den gode stemning på kontoret, og værdsætte en uformel tone og organisation, hvor der er kort vej fra beslutning til handling.

VI TILBYDER
Et selvstændigt og afvekslende job i en virksomhed, som er inde i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt. Vi tilbyder en lønpakke med fast løn, pensionsordning og fritvalgsordning. Vi er åbne for at tilpasse stillingen til ca. 30 timer, såfremt du måtte ønske det.

Unilite A/S er en attraktiv og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kollegaer. Vi arbejder i en projektorienteret organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen, og vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. For at vi kan leve op til dette, kræver det, at vi ansætter de dygtigste medarbejdere, som altid arbejder loyalt og ansvarsfuldt for Unilite A/S.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.

Del i dit netværk

82c3ab0c-eefa-4671-b8ab-3f4c510ae10e.png
Frist:
Besat
Område:
Region Midtjylland, Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Unilite
Snæbumvej 26
Horo
9500
Arbejdssted:
Snæbumvej 26
Horo
9500
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.