ABV-teknik er i rivende udvikling og udvider med endnu en servicekoordinator, som har et stort overblik og en struktureret tilgang til arbejdsopgaverne.
Du får et spændende og selvstændigt job i vores el teknisk afdeling, hvor din primære opgave vil være koordinering af vore serviceteknikere i hele Danmark. Du er proaktiv og trives med mange udfordringer i en hverdag, hvor to dage sjældent er ens.
Dine primære opgaver
• Koordinering af serviceteknikere i hele DK
• Tilbudsgivning og ordrebehandling
• Fakturering
• Dokumentationsopgaver
• Ad hoc opgaver
Vi forventer
• Du trives med mange bolde i luften
• Du yder altid en struktureret og løsningsorienteret indsats
• Du er glad og positiv og befinder dig rigtig godt med telefonisk kontakt med kunder og samarbejdspartnere
Din profil
• Erfaring som koordinator vil være en stor fordel
• Gerne interesse for salg
• Gerne erfaring fra service afdeling
• Teknisk forståelse er en fordel
• Erfaren bruger af relevante IT programmer – Word, Excel og gerne Navision
Vi tilbyder
Vi tilbyder dig et selvstændigt og udfordrende job i en virksomhed, som er inde i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt. Organisationen er flad, hvilket giver dig stor mulighed for at få indflydelse på egne ansvarsområder og udvikle dine arbejdsopgaver.
Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer.
ABV-teknik / Unilite A/S er en attraktiv og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kollegaer. Vi arbejder i en projektorienteret organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen, og vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. For at vi kan leve op til dette, kræver det, at vi ansætter de dygtigste medarbejdere, som altid arbejder loyalt og ansvarsfuldt for ABV-teknik / Unilite A/S.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.