Kellfri har hidtil betjent det danske marked fra Sverige og via websalg. Nu etablerer vi os i Danmark, og vi søger dig, der har lyst til at hjælpe vores danske kunder via telefon og mail og være med til at udvikle Kellfri i Danmark. Du kommer til at sidde sammen med vores kollegaer i søsterselskabet Habo (www.habo.com/dk) i gode lokaler i Søften tæt på Århus, og du vil snart få yderligere kollegaer i Danmark.
STILLINGEN
Kan du lide kundekontakt og arbejde helt tæt på kunden? Brænder du for salg og drives af at afslutte dit næste salg? Som intern sælger hos os bliver du en del af vores fantastiske salgsafdeling, som er vores øre ud imod markedet og slutkunden. I din rolle har du daglig kontakt med vores kunder, primært igennem telefon og e-mail.
Arbejdsopgaverne er bl.a.
- Kundesupport og service på telefon og mail i forbindelse med forespørgsler og ordrer. Der er fart på – specielt i højsæsonen, og du trives derfor med mange telefonsamtaler og mails i løbet af en arbejdsdag.
- Oprette ordrer og formidle dem til vores lager i Sverige.
- Udarbejdelse og opfølgning af tilbud.
- Ansvar for vores informations e-mail
- Eventuelt deltage på messer
- Tæt kontakt på telefon og mail til hovedkontoret i Sverige.
Hvem er du?
Du har erfaring med kundebetjening via telefon og mail i et aktivt miljø, hvor der er fokus på at yde en top kundebetjening og holde, hvad du lover. Du er måske opvokset på en gård, eller måske har du på anden måde erfaring fra landbrugsmiljøet med dyr, natur og skov og måske har du kendskab til landbrugsmaskiner etc. Alternativt er du i stand til at sætte dig ind i et spændende sortiment af maskiner og tilbehør til mindre landbrug og skovbrug. Du har en god kommerciel forståelse og drives af at få ordren i hus. Du er struktureret og har overblikket over mange igangværende opgaver. Du sætter godt humør højt og forstår at formidle et smil i telefonen, ligesom du bidrager til det gode arbejdsklima på kontoret. Du er udpræget selvstarter og disciplineret og forstår at prioritere opgaverne uden at have en chef tæt på dig.
Det er en fordel, hvis du kan tale og skrive engelsk og forstå svensk. Vi forventer, at du er en rutineret bruger af Microsoft Office-pakken – specielt Outlook, Word og Excel.
VI TILBYDER
Ansættelse i en serviceorienteret og fleksibel virksomhed, der har et stort kvalitetssortiment. Organisationen er flad, tonen uformel og vi lægger vægt på, at vores kollegaer tager ansvar. Lønpakken indeholder god fast løn, pension og sundhedsordning.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.