Sælger til håndværkerbutik Holstebro

STILLINGEN
Vi oplever meget stor kundetilgang og omsætningsvækst og har derfor brug for yderligere kræfter i vores håndværkerbutik. Kunderne er professionelle håndværkere, entreprenører samt industrikunder, og vi har brug for dig, der har lyst til at give vores kunder den bedste kundeoplevelse. Du fordeler din tid nogenlunde ligeligt mellem opsøgende salg ude hos kunderne og betjening af kunderne i butikken. Du er således i stand til selvstændigt at planlægge din dag og se muligheder hos såvel eksisterende kunder som i nye kundeemner. Det er naturligt for dig at besøge håndværkere og byggepladser, ligesom du forstår vigtigheden af et tæt samarbejde med dine øvrige kollegaer. Du står selv for udarbejdelse af tilbud og opfølgning på disse.

Du indgår i et stærkt team af 7 andre kompetente kollegaer i butikken og har et tæt samarbejde med vores trælastafdeling. Endvidere lægger vi vægt på samarbejde med vores øvrige afdelinger i Herning, Ikast og Skive.
I teamet hjælper vi hinanden med salgsfremmende aktiviteter, hvor vi udover de kædedrevne aktiviteter også har lokale arrangementer og tiltag.

DIN BAGGRUND
Du er måske uddannet i branchen og har et godt kendskab til værktøj og beslag i gennem nogle års ansættelse i en lignende stilling. Du forstår at arbejde på tværs og lade dig inspirere af andre med tankegangen, at sammen er vi stærkest. God økonomisk forståelse og sans for godt købmandsskab er naturligt for dig i tæt kompagniskab med en høj servicegrad. Vi holder, hvad vi lover og lægger vægt på en tæt dialog med vores kunder og samarbejdspartnere. Struktur og ordensans er derfor vigtige egenskaber. Du er velbevandret i Office-pakken og har måske erfaring med Aspect 4.

VI TILBYDER
Selvom vi har travlt i dagligdagen, skal der altid være plads til et smil og en frisk bemærkning. Vi lægger derfor vægt på godt humør og en uformel tone, og værdsætter initiativ og gå på mod. Vi betjener udelukkende det professionelle segment og har ikke åbent i weekenden. Arbejdstiden er 37 timer pr uge, og løn og personalegoder aftales individuelt i forhold til din baggrund.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette. Alle spørgsmål om stillingen rettes til Flemming Lund på mail eller telefon

Del i dit netværk

89083587-fb7d-42b5-b399-caca9616c4f0.jpg
Frist:
Besat
Område:
Region Midtjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Roslev Trælasthandel A/S Holstebro
Bülowsvej 14
Holstebro
7500
Arbejdssted:
Bülowsvej 14
Holstebro
7500
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.