Formand fjernvarmeprojekter

STILLINGEN
Hos VME A/S har vi en rammeaftale med Aalborg Forsyning angående gravearbejder ifm. fjernvarme nedlægning. Vi har gennem rammeaftalen opnået et tæt samarbejde om processerne, hvor vi på ugentlig basis løbende får nye fjernvarme projekter.

Som Formand hos VME A/S vil du indgå i det samlede fjernvarme-team som består af 14-16 timelønnede medarbejdere.

Som Formand vil din rolle primært være at styre og lede timelønnede medarbejdere på dine tildelte projekter. Dette indbefatter den daglige koordinering på de forskellige pladser herunder bl.a. mandskabsinstruktion, løbende tilsyn og opfølgning på arbejdsstederne.
Det er som Formand din opgave at sikre, at den overordnede plan for hver af arbejdsstederne overholdes. Ligeledes forventes det, at du kan levere information omkring status og medarbejder performance til fjernvarmebyggelederen.

Du vil som Formand samtidig deltage i ugentlige koordineringsmøder på kontoret med det formål at optimere arbejdsgangene i driften og effektivt planlægge kommende ugers arbejder.

Ansvarsområderne omfatter således:

  • Sikre selvstændig projektstyring af egne fjernvarme sager
  • Sikre koordinering med eksterne partnere og leverandører herunder bestille materialer, vognmænd etc.
  • Tæt kontakt til ledningsmestre i Aalborg Forsyning
  • Sikre optimering af planlægningen på tværs af sagerne
  • Sikre en gennemslagskraftig ledelse og instruktion af medarbejderne
  • Sikre motivation blandt medarbejderne på byggepladsen
  • Timegodkendelse blandt timelønnede medarbejdere på egne fjernvarme sager
  • Være rollemodel for god lederadfærd
  • Aktivt medvirke til at forbedre VME’s processer og arbejdsgange
  • Deltagelse i ugentligt planlægningsmøde for alle fjernvarme arbejder
  • Deltagelse i ugentligt økonomi- og kvalitetssikringsmøde (afregninger)

DIN BAGGRUND
Du har erfaring som formand i entreprenørbranchen og har måske tidligere arbejdet med fjernvarme, fiber, kloak, jord eller lignende. Du trives med at være ude på pladserne det meste af din tid, men lægger samtidigt også vægt på sparring og koordinering med kollegaerne på kontoret. Du værdsætter en god og uformel tone og forstår at motivere og involvere dine medarbejdere ved at være rollemodel for god adfærd. Du er troværdig og informerende og har også den nødvendige handlekraft til at sikre fremdrift.
Du er kvalitetsbevist og forstår vigtigheden af et velfungerende KS system, som vi har digitaliseret fuldt ud.

VI TILBYDER

  • Et alsidigt job med mange kontaktflader og gode kollegaer
  • En attraktiv arbejdsplads med store udviklingsmuligheder
  • En proaktiv virksomhed som er kendetegnet ved en forbedringskultur
  • Stor frihed under ansvar ift. din daglige ledelse og koordinering
  • Funktionæransættelse med konkurrencedygtig løn, pensionsordning, sundhedsordning og firmabil.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.

Del i dit netværk

1a0ad1ec-09ef-4e16-afe0-3c6c6f88b189.jpg
Frist:
Besat
Område:
Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
VME Simonsen & Wendt
Følfodvej 20
Vodskov
9310
Arbejdssted:
Følfodvej 20
Vodskov
9310
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.