Til at stå i spidsen for produktion, lager, planlægning, indkøb og kvalitet i JKE Design søger vi en erfaren Produktionsdirektør. Dit ansvarsområde omfatter ca 80 personer, og du indgår i direktionen i JKE.
Dine primære ansvarsområder:
- Fastholde den høje medarbejdertilfredshed via involvering, coaching og uddelegering.
- Indgå aktivt i direktionen og være en stærk sparringspartner overfor dine kollegaer.
- Sikre et tæt samarbejde med de øvrige funktioner i virksomheden, så vi leverer til kundens fulde tilfredshed.
- Drive udvikling af produktivitet gennem løbende forbedringer via LEAN, optimering og automatisering af processer.
- Sikre udvikling af udbytte gennem forbedrede teknologier samt optimeringer.
- Sikre leveringsevne og samarbejde med produktionsplanlægning om eksekvering af planer.
- Sikre højt kvalitetsniveau på produkter.
- Ansvarlig for budgetter på omkostninger samt arbejdstid.
- Ansvarlig for driftsbudgetter på kapacitetsomkostninger, teknik, energi mm.
- Ansvarlig for implementering af investeringer.
- Sikre energieffektiv produktion.
- Sikre højt vedligeholdelsesniveau på fabrikken, herunder maskiner og bygninger.
- Holde dig opdateret på udvikling af procesteknologi og energieffektivitet.
- Holde dig opdateret på overenskomstforhold.
- Deltage i benchmark med Group Functions – herunder sparring med kollegaer i de øvrige virksomheder i Ballingslöv koncernen.
Din ledelsesmæssige tilgang forventes at være:
- Udvikle medarbejderne gennem uddelegering, tillid og daglig sparring.
- Synlig ledelse – lyttende og inddragende.
- Motivere medarbejdere på alle niveauer gennem målrettet arbejde med KPI´er og sikre samarbejde på tværs af afdelinger gennem sparring og ledelse.
- Sikre at de nødvendige kompetencer og ressourcer er til stede hos produktionsledelsen og medarbejdere.
- Løsningsorienteret og udviklende team player for alle i organisationen.
- Gå forrest i at understøtte arbejdet med bæredygtighed og arbejdsmiljø.
Som person kan du genkende følgende:
- Du trives i rollen som personaleleder og formår at få de enkelte funktioner på en fabrik til at arbejde sammen og gå op i en højere enhed.
- Du er vedholdende og resultatorienteret med den nødvendige gennemslagskraft.
- Du motiveres af at arbejde med løbende forbedringer og tekniske udfordringer på en fabrik, hvor der arbejdes i flerholdsskift.
- Det er afgørende, at du har en grundlæggende forståelse for og interesse i sammenhængene mellem salg, indkøb, produktion, produktionsplanlægning, kvalitet, lager, leveringsevne og økonomi – kort sagt hele fabrikkens værdikæde – i teorien, såvel som i praksis. Ultimativt er en tilfreds kunde vores fælles mål.
- Du går forrest, når dette kræves og formår at inspirere og motivere via din afsmittende positive indstilling og evne til at få folk med dig.
Din baggrund i øvrigt:
Du har formentligt en teknisk teoretisk baggrund suppleret med en del års erfaring med ledelse fra en ordreproducerende virksomhed. Du har stor kommerciel forståelse og forstår at deltage aktivt i direktionen. Du behersker dansk i skrift og tale og engelsk i tale. Da du vil få en del kontakt til vores kollegaer i Sverige og Norge vil det være en fordel, om du kan begå dig i “det skandinaviske sprog”. Du navigerer med sikker hånd i Officepakken og produktionsstyringsprogrammer.
Du tilbydes:
En god fast løn og bonus baseret dels på virksomhedens samlede performance og dels på egne mål. Pensionsordning, sundhedsforsikring og mulighed for firmabil.
Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail, idet Lund HR håndterer rekrutteringsprocessen for JKE Design..