Strategisk Indkøber - ovenlys og brandventilation

Vil du være med til at skabe vækst på ovenlysmarkedet i Danmark? Vi søger en strategisk indkøber, der brænder for fremdrift og resultater og det bedste samarbejde med vore nuværende og potentielle leverandører.

Stillingen er nyoprettet og du får mulighed for at sætte dit eget præg på stillingen.

Dine primære opgaver og ansvarsområder
• Arbejde strategisk med at udvikle supply chain funktionen – indkøb, logistik og optimering af flow på indkøb
• Optimering af indkøbsaftaler og leveringssikkerhed
• Indgåelse af nye indkøbsaftaler med leverandører
• Være en del af vores grønne profil med miljømæssige bæredygtige indkøb
• Proaktiv med at finde nye alternativer til eksisterende produkter og leverandører
• Vedligeholde stamdata og varekartotek

Vi forventer
• Du er engageret og positiv
• Du er en dygtig købmand, der forstår forhandlingens kunst
• Du har erfaring med og forstår at få supply chain området ind i virksomhedens strategiske udvikling
• Du får ting til at ske og sikrer fremdrift og resultater
• Du arbejder systematisk, analytisk og med høj arbejdsmoral
• Du tager ansvar og ejerskab for de budgetterede målsætninger

Din profil
Dit personlige drive er afgørende for din succes i jobbet – du har både viljen og evnen.
Du har flere års erfaring med indkøb og i særdeleshed indgåelse af aftaler, optimering af aftaler og indkøbsflow. Vi ser meget gerne du har erfaring med indkøb af tekniske produkter, og måske stammer din indkøbserfaring fra byggebranchen. Du er en erfaren bruger i Excel og Navision. Du er udpræget teamplayer, der med godt humør og en positiv tilgang til arbejdsopgaver og kollegaer forstår at bidrage til Unilite´s fortsatte vækst.

Vi tilbyder
Et selvstændigt og udfordrende job i en virksomhed, som er inde i en spændende udvikling, hvor tingene går stærkt. Organisationen er præget af en flad struktur, hvilket giver dig stor mulighed for at få indflydelse på egne ansvarsområder og udvikle dine arbejdsopgaver.

Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på dine kvalifikationer.

Unilite A/S er en attraktiv og rummelig arbejdsplads med et højt ambitionsniveau og fagligt kompetente kollegaer. Vi arbejder i en projektorienteret organisation, hvor vi hjælper hinanden på tværs af organisationen og vi har en uformel omgangstone med godt humør og højt til loftet. For at vi kan leve op til dette, kræver det at vi ansætter de dygtigste medarbejdere, som altid arbejder loyalt og ansvarsfuldt for Unilite A/S.

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter, når vi har den rette. Al henvendelse vedr. stilingen sker til Flemming Lund på tlf. eller mail.

Del i dit netværk

91cab356-baca-44e3-9f7f-ecb6010d7e33.png
Frist:
Hurtigst muligt
Område:
Region Midtjylland, Region Nordjylland
Kontaktperson:
Lund HR
Virksomhed:
Unilite
Snæbumvej 26
Horo
9500
Arbejdssted:
Snæbumvej 26
Horo
9500
Stillingen er:
Besat

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og sparring. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. 

I de seneste 8 år har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i rekrutteringsprocessen lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.