Bestyrelsesmedlem

Jeg er klar til at byde ind med mine kompetencer i bestyrelser.

Har din bestyrelse fokus på rekruttering, udvikling af og fastholdelse af medarbejdere?

 

Mange bestyrelser er sammensat af kompetente personer med baggrund i økonomi, salg og strategi.

Det er desværre min oplevelse, at HR ofte mangler at få sin egen plads, hvilket kan undre lidt, når medarbejderne i mange virksomheder er den vigtigste ressource!

Mine forcer ligger på HR siden, men da jeg også igennem 20 år har været direktør og salgs- og marketingchef, har jeg også mulighed for at bistå med input omkring salgsstrategi og ledelse.

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. En sammentømret organisation kræver, at der er fokus på værdier, samarbejde og kultur. Der skal være stort fokus på at udvikle og fastholde de medarbejdere, der allerede er ansat i din organisation, og der skal være det rigtige blik for at spotte, hvad der mangler – såvel på det faglige plan som på personlige kompetencer. 

Jeg skriver løbende lidt om mine tanker om ledelse, rekruttering og HR på LinkedIn og på min blog. Det er tanker, der måske kan inspirere i din bestyrelse og ledelse. 

 

 

I en årrække har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i samtaler lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen.

Jeg har suppleret min erhvervserfaring med en bestyrelsesuddannelse, HD afsætning, og CBA lederuddannelse samt international lederuddannelse i England, Tyskland og Frankrig, og er klar til en dialog om mulighederne for at supplere din bestyrelse med mine kompetencer.

Jeg har bestyrelseserfaring fra brancheforeningerne Dansk Solvarmeforening og Dansk Solcelleforening samt fra den erhvervsdrivende fond Smart City, der opstod igennem et samarbejde mellem Region Nordjylland og Aalborg Universitet. Endvidere er jeg i bestyrelsen for et par ejendomsselskaber, der arbejder med udvikling, byggeri og udlejning. 

Se mere på min LinkedIn profil

Jeg kan bidrage indenfor disse områder

Ledelse

Salg & Eksport

Rekruttering