Indkøber til norm- og specialdele til værktøjsindustrien

STILLINGEN
Vores indkøber igennem mere end 30 år har valgt at gå på pension, og vi søger derfor hans afløser. Du får en meget alsidig rolle, hvor du får hovedansvaret for vores samlede indkøb af normdele, ligesom det også er dig, der håndterer alt omkring de daglige ordrer. Vi repræsenterer en række store internationale producenter på det danske marked og har tilgang til et næsten komplet sortiment af norm- og specialdele, som vi leverer til værktøjsbranchen. Når sortimentet ikke er tilstrækkeligt, forarbejder vi selv i vores sliberi, så vi kan levere præcist det kunden ønsker. Udover indkøbet vil du også få en central rolle i kontakten til vores kunder, idet dialogen ofte bedst håndteres af dig, der har leverandørkontakten. Det er således væsentligt, at du har lyst til kontakten med både leverandørerne og kunderne. Du er derfor også klar ved telefonen, når kunderne ringer, og ofte vil du være "first point of contact".   

DIN BAGGRUND
Du har nogle års erfaring med indkøb indenfor metal/stål/komponenter og forstår dig på disse produktområder. Du er udadvendt og har en vilje og evne til at sætte dig ind i kundens behov, og derved sikre, at du fremskaffer præcist den løsning, kunden har behov for. Din kommercielle forståelse og talforståelse er god, og du er stærk i Excel og har et godt kendskab til ERP systemer. Har du erfaring med Navision er det et plus, men ellers lærer vi dig at bruge det. 
Vi lægger stor vægt på struktur og ordentlighed og sætter en ære i at behandle alle kunder og leverandører med respekt og seriøsitet. Vores motto er "alle skal have en fair behandling - stor som lille". Vi er en lille organisation, hvor alle hjælper alle. Brænder det på i en afdeling, er alle klar til at give en hånd med. Døren står altid åben og vi forventer godt humør og lyst til at indgå i et hyggeligt fællesskab med dygtige kollegaer i alle aldre. 
Du kommunikerer ubesværet på dansk og engelsk mundtligt og skriftligt, og kan du klare dig på tysk er det et plus, men ikke en nødvendighed. 

VI TILBYDER
Et spændende og varieret job, hvor du får store muligheder for at præge hverdagen. Vi lægger stor vægt på at have tid til et liv ved siden af jobbet, hvorfor vi ikke forventer lange arbejdsdage. Humøret er højt og der er frie rammer. 
Løn og personalegoder aftales individuelt i forhold til din baggrund og ønsker og inkluderer en bonusordning, som vi er fælles om, pensionsordning, sundhedsforsikring etc.  

Ansøgninger behandles løbende og ansøgninger modtages kun via link i denne annonce. Der er ingen ansøgningsfrist, da vi ansætter når vi har den rette. Alle spørgsmål om stillingen rettes til Flemming Lund på mail eller telefon  

Del i dit netværk
Frist: Besat
Område: Sønderjylland, Region Midtjylland, Fyn
Kontaktperson:
Flemming Lund Ejer af Lund HR +45 50 77 04 51 Lund HR
Virksomhed:
www.norm-teknik.dk norm-teknik A/S
Arbejdssted:
Industrivej 34 6070 Christiansfeld
Om virksomheden
norm-teknik A/S er Danmarks førende leverandør til værktøjsindustrien af både norm- og specialdele. Vi har en række agenturer af markedets førende komponenter og har tilgang til mere end 100.000 artikler. Herudover har vi eget sliberi med såvel fuldautomatiske anlæg som special maskiner, så vi kan levere alle former for specialløsninger.
Vi er leverandør til en stor del af Danmarks største produktionsvirksomheder i brancher som medicinal, energi, offshore, maskinbyggere og værkstøjsproducenter.
norm-teknik A/S er stiftet i 1978 og er velkonsolideret med en meget trofast kundekreds. Vi beskæftiger 11 medarbejdere, der er kendetegnet ved meget stor faglighed og lang anciennitet.

Om Lund HR

LundHR beskæftiger sig med Headhunting og Rekruttering samt med karriererådgivning og forretningsudvikling. Lund HR er hjemmehørende i Aalborg, men opererer i hele Danmark og dækker branchemæssigt bredt. 

Igennem 19 år har jeg været en del af ledelsen i større og mindre virksomheder. Jeg har oplevet vigtigheden af at have det rigtige hold omkring mig. Jeg har oplevet værdien af en sammentømret organisation, der arbejder i samme retning. 

At finde nye medarbejdere, der sikrer dette, kræver erfaring og forståelse for at matche faglige kvalifikationer med personlige egenskaber og kompetencer. Denne erfaring har jeg erhvervet mig gennem mange år i ledende stillinger i erhvervslivet i byggebranchen, fødevarebranchen og hjælpemiddelbranchen. Endvidere har jeg i 7 år været ejer af en virksomhed indenfor vedvarende energi. I en årrække har jeg som Headhunter brugt erfaringen til at hjælpe virksomheder med at finde dedikerede og kvalificerede medarbejdere. Jeg lægger naturligvis vægt på de faglige kompetencer, men vægter i meget høj grad også de personlige egenskaber, hvorfor jeg i samtaler lægger meget fokus på mennesket bag ansøgningen. 


Lund HR ApS
Østre Alle 102, 9000 Aalborg

Tlf: +45 5077 0451 - mail: flemming@lundhr.dk
Powered by Emply