“Mit bud er, at de fleste virksomheder vil opleve store forandringer i værdikæden i de kommende år, så det er nu, vi skal geare virksomhederne til forandring. Det er nu, vi skal sikre, at vi har de rette medarbejdere, og det er nu, vi skal trække på alle ressourcer internt og måske alliere os med ekstern bistand i bestyrelse eller advisory board, så vi gearer virksomhederne til fremtiden.”
De seneste par år med Covid19 har tydelig vist, at nogle virksomheder er bedre til at gribe nye muligheder end andre.
Måske var din virksomhed blandt dem, der fik digitaliseret jeres services og produkter, længe før jeres konkurrenter så den mulighed.
Måske var I hurtige til at omstille jeres leveringsmodel, og skrue op i forhold til markedsføringen af jeres online service og webshop.
Det kan også være andre megatrends, I har fokus på: bæredygtighed, sundhed, deleøkonomi, oplevelser, velvære, automatisering etc.
En forudsætning for at kapitalisere på det er, at vores medarbejdere er omstillingsparate. Nogle personer er bedst, når der er kontinuitet og andre trives bedst i et omskifteligt miljø.
Mit bud er, at de fleste virksomheder vil opleve store forandringer i værdikæden i de kommende år, så det er nu, vi skal geare virksomhederne til forandring. Det er nu, vi skal sikre, at vi har de rette medarbejdere, og det er nu, vi skal trække på alle ressourcer internt og måske alliere os med ekstern bistand i bestyrelse eller advisory board, så vi gearer virksomhederne til fremtiden.
Jeg er personlig optimist på fremtiden, men jeg tror også, det kræver åbenhed, nytænkning og forandringsparathed at få succes.