Overvejelser inden du skal rekruttere

#6 Kommer du bredt nok ud, når du annoncerer på jobportalerne

Af 23. april 2026maj 5th, 2026No Comments

Den rette person til din ledige stilling er måske slet ikke aktiv jobsøgende, så hvordan får du så fat i vedkommende?

Det er helt naturligt at lægge ledige stillinger op på jobportalerne, og det giver også ofte et fint resultat, hvis ellers annoncen er formuleret godt, klart og tydeligt, så den bliver fundet i søgningerne.

Så er der LinkedIn job, hvor det i en vis grad er muligt at målrette annoncen til specifikke kompetencer og faggrupper.

Men jeg tror også mange af os på LinkedIn har fået forslag til nye stillinger, der er helt væk fra vores kompetencer og arbejdsfelt.

Så hvad er så alternativerne❓

Mange af os i rekrutteringsbranchen annoncerer også, men vi supplerer det med målrettede diskrete henvendelser til potentielle kandidater.

Vi har brug for at få et så stort felt som muligt af velkvalificerede, og her er kandidatfeltet, der selv søger via jobopslag ikke altid stort nok.

Den henvendelse, der sendes til potentielle kandidater, skal også være klar, målrettet og velformuleret. Jeg har hørt en del eksempler på personer, der får henvendelser hver uge, og at mange af dem vidner om meget dårligt forarbejde. Altså forstået således, at den ledige stilling slet ikke matcher det kompetenceniveau personen har, eller er så bredt formuleret, at man ikke bliver klogere af henvendelsen. Det fører til irritation og negative tanker om virksomheden, og i bedste fald kommer der et kort afslag på henvendelsen, og ellers forbigås den i tavshed.

Så derfor en opfordring til at tænke ”tiltrækningsprocessen” grundigt igennem. Det tager tid at ansætte, men det skal ikke tage unødig lang tid. Så gør det rigtigt i første forsøg.