Gode råd når du går til jobsamtale

#5 Dine stærke og svage sider

Af 23. april 2026No Comments

Vær skarp på stærke og ikke mindst svage sider. Det er en styrke at kende sine svage sider / forbedringspunkter. Jeg møder mange, der bliver overrasket over at få det spørgsmål. Du har måske haft MUS samtaler, hvor I har talt om mulige forbedringsområder, og ellers kan du sikkert hente lidt hjælp ved familie og venner 😉.

Husk at de svage sider vil blive afdækket i en eventuel personlighedstest, så du kan lige så godt være klar til at lægge dem frem selv. Det viser styrke og selvindsigt.

Har du lyst til at få lavet en personlighedstest, så du er bedst muligt klædt på, og har størt muligt kendskab til dig selv som person, kan du booke en personlighedstest – se nederst på siden.

Overvej eventuelt at få noget karriererådgivning med henblik på at få afdækket dine stærke og svage sider. Den med utålmodighed er en de fleste bruger som en svag side, men vær ærlig overfor dig selv vedrørende svage sider, som er vigtige at kende til. Mange af de svage sider, kan du gøre noget ved, hvis du får hjælp til det.

Vi vil også gerne høre om din motivation for stillingen. Det kan være virksomhedes gode renomé, deres markedsposition eller deres succes indenfor bestemte områder. Hvad er det du kan bidrage med i stillingen, og hvorfor skal de ansætte dig- det skal stå skarp, når samtalen er slut.

Så er det bare at komme i noget tøj, der passer til anledningen, og som du har det godt i, og afsted til samtale med dig. Det giver sig selv, at du møder til tiden, og melder din ankomst maksimum 5 minutter før tid – altså ikke noget med at melde dig 15-20 minutter før. Så venter du i bilen. Mange virksomheder og rekrutteringskonsulenter planlægger én samlet dag til samtaler, og så er det for alle parter uheldigt, hvis 2 ansøgere møder hinanden i receptionen. Så hav respekt for såvel virksomhedens som andre ansøgeres tid og diskretion.

Pøj pøj med at få en god samtale.