“Det er desværre min oplevelse, at HR ofte mangler at få sin egen plads i bestyrelsen eller ledelsen, hvilket kan undre lidt, når medarbejderne i mange virksomheder er den vigtigste ressource!”
Har du HR kompetencer i din bestyrelse eller ledelse?
Er HR repræsenteret i din bestyrelse eller advisory board
Mange bestyrelser er sammensat af kompetente personer med baggrund i økonomi, salg og strategi.
Det er desværre min oplevelse, at HR ofte mangler at få sin egen plads, hvilket kan undre lidt, når medarbejderne i mange virksomheder er den vigtigste ressource!
Derfor er min opfordring, at du prioriterer, at have HR-kompetencer i din bestyrelse eller advisory board, og på den måde gør HR mere forretningsorienteret.
Det kan hjælpe dig til, at I har de rigtige medarbejdere til at understøtte virksomheden i fremtiden, til at udvikle nuværende medarbejdere og til at finde nye medarbejdere med andre kvalifikationer end dem, I har i dag.
Uagtet at der i øjeblikket tales om nedgang på nogle områder, viser befolkningsfremskrivningen mindre tilgang til arbejdsmarkedet end afgang de næste mange år, så med stor sandsynlighed vil der i mange år frem være kamp om de dygtige medarbejdere. Derfor skal der stort fokus på at udvikle og fastholde de medarbejdere, der allerede er ansat i din organisation.
Så når din bestyrelse eller dit advisory board lægger planer for fremtidens retning, produkter, teknologi, transformation, digitalisering etc, er det afgørende at inddrage medarbejdere og deres kvalifikationer i snakken. Dygtige og ambitiøse medarbejdere vil inddrages og lyttes til. Uden stort fokus på personerne i organisationen, falder mange planer til jorden.