Tanker om ledelse

#17: Overvej om et samarbejde med uddannelsesinstitutionerne kan give værdi for din virksomhed.

Af 15. april 2026april 23rd, 2026No Comments

“Så har I en problemstilling, hvor der ikke er en oplagt løsning at finde internt, kan en opringning til en uddannelsesinstitution måske være med til, at I får en helt ny spændende og innovativ tilgang til opgaveløsningen.”

Jeg har 3 gange fornyligt haft fornøjelsen at besøge AAU INNOVATE – SCIENCE & INNOVATION HUB, der er knudepunkt for forskning, innovation og iværksætteri på Aalborg Universitet. Det er et rigtigt spændende miljø, hvor der er stort fokus på at skabe rammerne for kommende virksomheder.

Jeg har selv for år tilbage haft fornøjelsen at arbejde sammen med dygtige forskere på Aalborg Universitet omkring produktudvikling i en tidligere virksomhed, jeg havde og kan kun anbefale andre at kigge mod uddannelsesinstitutionerne i forhold til udvikling og innovation.

Der er mange forskellige støttemulighederne i erhvervsfremmesystemet, så det behøver ikke at være dyrt at etablere et udviklingssamarbejde.

En anden mulighed er at få tilknyttet en højtuddannet (måske med en uddannelse, der ikke er så kendt for alle i erhvervslivet) og på den måde få nye kompetencer ind i virksomheden. Også her ligger der forskellige støttemuligheder. Der er flere undersøgelser, der viser, at virksomheder der ansætter højtuddannede vækster hurtigere end andre virksomheder.

Så har I en problemstilling, hvor der ikke er en oplagt løsning at finde internt, kan en opringning til en uddannelsesinstitution måske være med til, at I får en helt ny spændende og innovativ tilgang til opgaveløsningen.

Billedet viser, at Aalborg Universitet samarbejder med virksomheder i hele Danmark, hvilket sandsynligvis også er tilfældet for mange andre uddannelsesinstitutioner.