“Jeg tænker, der i fremtiden bliver større forskel på det, vi læser i ansøgninger, og det vi oplever i samtaler efterfølgende.
Den flotte velskrevne ansøgning / CV, der gør, at den person må jeg bestemt møde og så virkeligheden. Mon ikke en del ansættende ledere og rekrutteringsfolk kommer til at få flere samtaler med personer, hvor virkeligheden ikke lever op til den modtagne ansøgning?”
Svaret er formentligt et stort og rungende ”Måske”.
I en tid, hvor der er stor debat om ChatGPT, Bard og andre AI værktøjer har jeg lyst til at sætte et lille advarselsflag op i forhold til ansøgninger.
Vi kan helt sikkert alle have stor glæde af disse nye værktøjer, men som i alt andet i livet, “skal bukserne kunne holde”. Afspejler den flotte velskrevne ansøgning / CV nu også personen som menneske? Kan personen stå på mål for det skrevne i ansættelsessamtalerne?
Jeg tænker, der i fremtiden bliver større forskel på det, vi læser, og det vi oplever i samtaler efterfølgende.
Den flotte velskrevne ansøgning / CV, der gør, at den person må jeg bestemt møde og så virkeligheden. Mon ikke en del ansættende ledere og rekrutteringsfolk kommer til at få flere samtaler med personer, hvor virkeligheden ikke lever op til den modtagne ansøgning?
Screeningsprocessen og dermed også tidsforbruget i rekrutteringsprocessen bliver formentligt stigende i fremtiden. Det kommer også til at stille større krav til interviewprocessen, så det skrevne kan afdækkes ordentligt. Grundige interviews med stort fokus på person bag de faglige kompetencer vil fortsat – og måske i endnu højere grad end tidligere – være essentielt for succesfulde rekrutteringer.
Når vi så samtidigt kigger ind i et arbejdsmarked med faldende udbud og lav arbejdsløshed, skal vi passe på med ikke at lade os imponere af flotte ord, men også sikre, at vi virkelig får ansat den person, der matcher ikke bare de faglige kompetencer i stillingen, men i høj grad også forstår at være et autentisk menneske i hverdagen.
Husk mennesker samarbejder med mennesker, og det gælder såvel internt i organisationen som eksternt i kunde/leverandørforhold.
Er du begyndt at få ChatGTP generede ansøgninger og hvordan håndterer du det i så fald?