Ansættelsesprocessen tilpasses til dine ønsker og behov

Standard processer kan anvendes til standard virksomheder. I LundHR tror vi på, at vores kunder er unikke virksomheder, der har behov for skræddersyede løsninger. Vi tilpasser derfor rekrutteringsprocessen til dine ønsker og behov. Har du behov for at få LundHR til at køre hele ansættelsesprocessen gør vi meget gerne det. Ønsker du selv at varetage dele af processen tilpasser vi vores ydelser herefter.

Vores udgangspunkt er altid, at du beder LundHR om assistance for, at du kan koncentrere dig om den daglige drift af virksomheden. Derfor skal du også have en berettiget forventning om, at vi finder din nye medarbejder med de rette kvalifikationer til aftalt tid.

1. Arbejdsanalyse

2. Jobopslag - annoncering

3. Headhunting – netværk

4. Udvælgelse til samtaler

5. Test

6. Afsluttende samtale


7. Ansættelse

8. Opfølgning

 

Grundigt forarbejde og høj kvalitet

Nogle jobfunktioner er lettere at besætte end andre, men fælles for alle er nødvendigheden af en grundig proces i høj kvalitet. Uanset hvilken type job vi skal besætte, lægger vi vægt på at få et godt kendskab til din virksomhed. Vi vil i langt de fleste tilfælde være din ambassadør overfor potentielle kandidater, der skal have mulighed for at få afklaret en række spørgsmål om virksomheden og jobbet. Vi lægger derfor vægt på at være klædt godt på, inden vi går i gang med opgaven.  

Op mod 75 % af ansættelserne sker ved Headhunting 

Mangel på kvalificeret arbejdskraft er et gennemgående tema, når erhvervsledere mødes. Det sætter ofte en bremse på det vækstpotentiale en virksomhed står overfor. Kvalificerede ansøgere sidder ikke kontinuerligt og gennemgår de mange jobportaler og konsulentfirmaers hjemmesider for at spotte nye jobmuligheder. De skal i stedet ”prikkes” – det vil sige, der skal en aktiv opsøgende indsats til at få dem i tale. LundHR har et omfattende netværk og samarbejder med andre headhunterfirmaer for at finde egnede nye medarbejdere til din virksomhed.

Headhunting er ikke kun et spørgsmål om at søge på LinkedIn. Det er en omfattende proces, hvor netværk, portaler og ikke mindst erfaring spiller en afgørende rolle i bestræbelserne på at lokalisere potentielle emner til din virksomhed. Når en kandidat er spottet kontakter vi diskret personen og afklarer, om der er interesse og basis for at gå videre i processen. Erfaringerne viser, at op mod 75% af alle ansættelser af ledere og specialister sker via headhunting.

Headhunting er ikke dyrt, men du kan fravælge det

Der er naturligvis omkostninger forbundet ved at køre en headhunting proces i tillæg til en traditionel ansættelsesproces. Til nogle stillinger vil der komme kvalificerede ansøgere ind via jobopslag, og er du tilfreds med at vælge din kommende medarbejder mellem disse, kører vi gerne denne proces igennem for dig. Vi laver jobopslag i samarbejde med dig, modtager ansøgninger, indkalder til samtaler og eventuelle test, giver tilbagemelding til dig, og sikrer, at alle ansøgere får en høflig og sober tilbagemelding på deres ansøgning – altid tilpasset dine ønsker og forventninger.